Crossdance

Crossdance er ikke bare en fitness-time – det er en time, som giver dig fornyet energi! Timen er bygget op i dynamiske moduler, der kombinerer dance, bodytoning, cardio og balance på en måde, som holder dig engageret fra start til slut. Det er præcis derfor, den hedder Crossdance – vi krydser på tværs af træningsformer for at give dig det bedste fra alle verdener! Timen starter med opvarmning og afsluttes med udstræk!

Hvert modul er nøje sammensat, så du får maksimal effekt, optimal træning og en fed rytme gennem hele timen. Du kan se frem til masser af smil og god energi – og ja, både pulsen og humøret får et kæmpe boost! Alt sammen til fantastisk musik, der rammer bredt og løfter stemningen til nye højder!

Og det bedste af alt? Alle er velkommen på holdet uanset niveau!
Vi forsøger at guide dig så godt som muligt igennem timen.

Hvad koster det?

Alle medlemsskaber (pånær Part time) giver adgang til fri holdtræning.

Tilmelding

Du skal tilmelde dig et hold på vores online-booking.​ Brug dit medlemsnummer og password. Dit password er din fødselsdag og måned. Hvis der er mindre end 5 tilmeldte aflyses holdet. Dette vil blive sendt pr. sms.