TRX er en funktionel træningsform, hvor du bruger din egen kropsvægt som modstand. Træningen udfordrer hele kroppen og har særligt fokus på styrke, core, stabilitet, balance og kropskontrol.
Øvelserne kan nemt tilpasses den enkelte, fordi belastningen justeres gennem kroppens position og vinkel. Derfor er TRX velegnet både til begyndere og øvede, og du kan altid tilpasse intensiteten til dit eget niveau.
TRX er særligt godt for dig, der ønsker en alsidig træningsform, hvor hele kroppen bliver aktiveret, og hvor du samtidig arbejder med både styrke og stabilitet. Det er også et godt valg, hvis du gerne vil blive stærkere i din core, forbedre din balance eller supplere din øvrige træning med mere funktionel styrke.
Hvad koster det?
Alle medlemsskaber (pånær Part time) giver adgang til fri holdtræning.
Tilmelding
Du skal tilmelde dig et hold på vores online-booking. Brug dit medlemsnummer og password. Dit password er din fødselsdag og måned. Hvis der er mindre end 5 tilmeldte aflyses holdet. Dette vil blive sendt pr. sms.