Her har du mulighed for at læse lidt mere om vores kompetente instruktører og receptionister. De vil stå klar til at vejlede og guide dig igennem vores store udvalg af holdtræninger.
Vi glæder os til at møde dig.
Jeg hedder Laila og har i rigtig mange år undervist i GoForm i BodyFit, crossdance, MBL, jumping og indimellem i spinning. Jeg føler mig i rette element, når jeg har muligheden for hjælpe folk til at få en forståelse af det at træne og at lære at bruge kroppen og ikke mindst at opdage, at den kan. Det er en af grundene til, at jeg har suppleret mine instruktøruddannelser med en uddannelse som personlig træner. På mine timer er der plads til alle – også til fejl – og jeg ønsker altid, at du får et smil på læben, samtidig med at du får sved på panden. I 2020 købte jeg GoForm (Hammel og Galten) sammen med min kæreste Casper, fordi mit hjerte i den grad banker for GoForm.
Hej jeg hedder Casper og er ejer af GoForm Galten og Hammel sammen med min kæreste Laila. Jeg er ansat som direktør og “handymand”i GoForm. Jeg har erfaring indenfor styrkeløft og vægttræning med næsten 30 år i kufferten.
Hej, mit navn er Jesper og har som uddannet spinninginstruktør hold i GoForm i både Galten og Hammel. Jeg har været bidt af den fantastiske spinning siden slut 90’erne og har kørt som instruktør i over 20 år. Hos mig møder du afvekslende musik med alt fra Birthe Kjær til hård metal. Du møder også en instruktør, som kan finde på at presse sine deltagere helt ud til kanten – og altid med et glimt i øjet og et smil på læben. Jeg har stor interesse for cykling udendørs og indendørs og kan i det hele taget godt lide at finde egne og andres grænser på en cykel. Jeg glæder mig meget til at møde jer alle til den fede cykelfest med masser af sved på panden og godt humør.
Jeg hedder Gitte og jeg underviser i Bodyfit i GoForm Hammel. På mine timer er der fart over feltet, humøret er højt, tonen afslappet, og vi giver den fuld gas til masser af fed musik. Målet er, at du går derfra med sved på panden og et kæmpe smil på læben. Alle kan være med uanset alder og niveau!
Jeg hedder Lykke og underviser i Jumping Fitness i Hammel og Galten. Jeg blev uddannet Jumping Fitness instruktør i 2018 og har undervist i GoForm lige siden. Jeg er som instruktør meget opmærksom på den enkelte deltager og at ”omfavne” alle. Jeg er altid i godt humør og prøver med sjove bemærkninger, vittigheder og lignende at gøre træningen sjovere. Mine timer køres med den fedeste musik i genrer lige fra det kendte 90’er-musik til de spritnye sange. Jeg har tit nyt med, så vi aldrig kommer til at kede os. Og der er selvfølgelig masser af bas. Mit program er skruet sammen, så der er plads til alle i mine timer: øvede, der skal udfordres og nybegyndere, der skal lære det.
Mit navn er Mette og jeg er Jumping instruktør i Hammel.
Jeg har fokus på, at der skal være plads til alle ligegyldigt niveau, så hvad enten du er nybegynder eller erfaren, så vil du få en effektiv time hos mig, hvor du vil gå derfra med masser af forbrændte kalorier.
Hver time vil være fyldt med god musik, sved på panden og smil på læben.
Jeg hedder Iben og underviser primært i Hammel på spinning- og mave-balle-lår-hold. Jeg har haft jobs i flere fitnesscentre og har en bred, stor erfaring med forskellige holdtyper (eks. bootcamps m.m.). Jeg er udover at være uddannet personlig træner og instruktør i spinning og TRX også uddannet fysioterapeut. På mine timer er der altid fokus på smil, højt humør samt på den gode stemning og lækre musik. Et andet fokus er kvalitet fremfor kvantitet og ”alle ud, alle hjem” – og med en god portion sved på panden. Jeg er her for at give dig en god træning og oplevelse.
Jeg hedder Nicolai og underviser bl.a. i body power og yoga core, primært i Galten. Jeg har været i fitnessbranchen i over 30 år, både som instruktør og med at uddanne andre fitnessinstruktører og personlige trænere. Af profession er jeg fysioterapeut og har derfor også et teoretisk grundlag at bringe ind i GoForm. Jeg har altid elsket at træne og ikke mindst at kunne formidle glæden ved træning til andre. For mig er bevægelse og træning et vidt begreb, som skal kunne appellere til alle uanset alder og træningsniveau.
Jeg hedder Kristine og underviser i Crossdance i Hammel, hvor jeg også selv træner til dagligt. Jeg er blevet bidt af Crossdance, fordi det kombinerer to af de ting jeg elsker allermest, nemlig at danse og styrketræne. Jeg elsker at bevæge mig til fede hits og skabe god energi. På mine timer er der plads til alle, som har lyst til at danse og få pulsen op i fællesskab med andre. Det skal være rart og sjovt at møde op, og jeg vil gøre mit bedste for, at man går fra en dansetime med fornyet energi, både fysisk og socialt.
Jeg hedder Trine og jeg underviser i Bodyfitness i Hammel. På mine timer er det god blanding af vægte, TRX og pulstræning. Målet er at du går derfra med sved på panden og et kæmpe smil på læben, måske fordi man blev lidt udfordret og fik succes. Alle kan være med uanset alder og niveau!
Mit navn er Susanne og jeg er uddannet jumping fitness-instruktør. Som instruktør er det vigtigste for mig at vi får sved på panden og at humøret er højt. Jeg går meget op i at timens øvelser er struktureret sådan at vi både har det sjovt, men også får pulsen højt op.
På mit hold er der plads til både rutinerede deltagere, nybegyndere og alt det midt imellem.